Sådan bruger du kortet og filtrene
Start med at indtaste et postnummer, eller tryk Brug min position, så flyver kortet derhen og viser ladestanderne i nærheden først. Leder du efter ladestandere i en bestemt by, så brug byens postnummer. Din position bruges kun i din egen browser og sendes ikke til os. Klik på en offentlig ladestander i listen eller på kortet, så ser du adresse, operatør, stiktype, højeste effekt, kilde og et link med rutevejledning hen til ladestationen.
Under Stik vælger du Type 2, CCS eller CHAdeMO, gerne flere på én gang. Under Mindst sætter du en nedre grænse: 11 eller 22 kW til en almindelig AC-lader, 50 eller 150 kW til hurtigladere og lynladere. kW fortæller, hvor hurtigt standeren kan levere energi; har du brug for en hurtig opladning undervejs, så filtrer højt. Under Operatør vælger du ét selskab, fx det du har abonnement eller ladebrik hos. Tælleren viser antallet af matchende lokationer, listen de 30 nærmeste i udsnittet. Bliv klogere på stiktyper, betaling og priser i afsnittene under kortet.
De tre stik
Type 2 er det fælles europæiske stik til vekselstrøm og sidder på stort set alle elbiler og offentlige AC-ladere. CCS (Combo 2) er EU’s fælles standard til jævnstrøm og den, lynladere mindst skal have (AFIR, bilag II). CHAdeMO er en ældre japansk DC-standard, som stadig findes på nogle ladestationer og ældre biler, men er på vej ud af Europa.
AC eller DC: hvad er forskellen på en ladestander og en lynlader?
Der er to slags offentlig opladning: AC og DC. Ved en AC-lader går strømmen gennem bilens egen indbyggede lader, og det er elbilen, der sætter grænsen: de fleste elbiler tager 11 kW, nogle kun 7,4 kW på én fase, få op til 22 kW. AC kaldes også normal ladning eller destinationsladning: du oplader bilen ved indkøbscentre, arbejdspladser og p-huse, hvor bilen alligevel holder i timevis.
En DC-lynlader er til opladning i farten og sender jævnstrøm direkte i batteriet med typisk 50 til 400 kW. En hurtiglader oplader ofte fra 20 til 80 % på under en time, men effekten falder, når batteriet nærmer sig fuldt, så de sidste 20 % tager næsten lige så lang tid som de første 60 (FDM). Branchen er ikke enig om, hvornår noget hedder hurtiglader eller lynlader, så kig på kW frem for ordet.
Betaling: app, ladebrik eller kort
Ved alle offentlige ladestandere skal du kunne oplade uden abonnement. Ladepunkter sat op fra 13. april 2024 skal tage imod kort eller kontaktløs betaling (under 50 kW er en QR-kode med betaling på nettet nok), og ved 50 kW og derover skal prisen pr. kWh stå ved ladestanderen. Fra 1. januar 2027 skal også ældre lynladere langs det transeuropæiske vejnet have kortlæser (EU-forordning 2023/1804, AFIR). Ældre ladestationer kan stadig kræve, at du starter opladningen i appen, og gratis standere er undtaget fra kortkravet.
Prisen kan svinge afhængigt af betalingsmåden: appen eller ladebrikken hos operatøren giver som regel en lavere pris end direkte kortbetaling ved ladestationen, og mest bekvemt er både Plug & Charge og Autocharge, hvor opladningen starter automatisk, når ladekablet sættes i elbilen. Download appen på forhånd, hvis du skal ud på en længere tur: har du et ladeabonnement med rabat på operatørens ladenetværk, er det appen, der udløser rabatten, og i flere abonnementer er adgang til partnernetværk i udlandet inkluderet. Planerne står på ladeabonnement-siden, og prisen derhjemme, ude og ved lynladeren regner du ud på beregnersiden. Står der en pris i en popup på kortet, er det kildens egen tekst med kildens dato.
Hvor kommer data fra, og hvordan melder du fejl?
Kortet bygger på to åbne kilder: Open Charge Map, en frivilligt vedligeholdt database med licens CC BY 4.0, og OpenStreetMap, hvor bidragydere tegner ladestandere ind under licensen ODbL. Vi henter begge hver nat, slår dem sammen og fjerner dubletter under 30 meter fra hinanden, så den rigeste post vinder. Din browser henter kun vores eget snapshot, aldrig kildernes servere; kortfliserne kommer fra OpenStreetMap.
Åbne data er ikke komplette og siger intet om tilgængelighed lige nu. Drivkraft Danmark opgør omkring 50.000 offentlige ladepunkter i landet, og kortet dækker kun den del af landets offentlige ladestationer, som frivillige og operatører har lagt i de åbne kilder. En offentlig ladestation kan derfor mangle eller stå med forkert ladeeffekt eller operatør. Ret det hos kilden på openchargemap.org eller openstreetmap.org, så kommer rettelsen med i et af de næste snapshots, eller skriv til os.
De største operatører
Seks netværk fylder mest i Danmark. Clever driver Danmarks største ladenetværk og har flest ladestandere i landet: Dansk e-Mobilitet talte knap 12.000 ladepunkter primo 2025, og appen giver også adgang til partnernetværk som EWII og By & Havn. Uden abonnement betaler du pr. kWh gennem appen (anmeldelsen af Clever).
OK driver et landsdækkende net, hvor du starter med OK-appen eller en ladebrik, og kunder med OK’s ladeboks får rabat på OK’s egne standere (anmeldelsen af OK). Energiselskabet Norlys oplyser selv over 7.000 ladepunkter i Danmark og over 600.000 i Europa via appen Norlys Opladning og overtog de fleste af E.ON’s hjemmeladekunder i 2025 (anmeldelsen af Norlys).
E.ON sælger ikke længere hjemmeladning i Danmark, men det offentlige netværk kører videre under E.ON Drive med betaling via appen, kort eller ladebrik (anmeldelsen af E.ON). EWII i Kolding driver egne ladestandere og giver sine elkunder rabat på dem (anmeldelsen af EWII). Circle K oplyser selv over 800 lynladepladser ved tankstationerne med 300-400 kW til lynladning i farten og betaling med kort eller appen Circle K Charge. Alle seks dukker op i operatørfilteret, når de har mindst fem lokationer i snapshottet.
Flere virksomheder og indkøbscentre sætter også ladestandere op til kunder og medarbejdere, og en del af dem er offentligt tilgængelige og med i åbne data. Lader du mest derhjemme, er en ladeboks på egen p-plads den billigste måde at købe el til din elbil på i længden: de tre ladeløsninger, køb, leje og pakke, gennemgår vi i guiden om ladestander hjemme.